Hvad er de syv grundprincipper i GDPR?
De syv grundprincipper i GDPR sætter rammerne for, hvordan du må behandle personoplysninger, fra du indsamler dem, til du sletter dem. Principperne er lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed, formålsbegrænsning, dataminimering, rigtighed, opbevaringsbegrænsning og integritet og fortrolighed. Det syvende princip er ansvarlighed. De materielle krav står i artikel 5, stk. 1, mens kravet om at kunne påvise overholdelsen følger af stk. 2.
Det første princip rummer flere selvstændige krav. Du skal have et lovligt grundlag for behandlingen, behandle oplysningerne rimeligt og forklare brugen i et forståeligt sprog. Samtykke er ikke altid nødvendigt. Det relevante behandlingsgrundlag afhænger af formålet og omstændighederne, og et samtykke ophæver ikke de øvrige krav. Et samtykke ophæver ikke kravene til blandt andet dataminimering og sletning, som også indgår i de 7 grundprincipper i gdpr
.
Begynd med at skrive ned, hvorfor du behandler oplysningerne, og hvilket grundlag du har for behandlingen. Informationen til de berørte skal gøre det muligt for dem at forstå, hvad du bruger oplysningerne til, og hvem der modtager dem. Brede juridiske vendinger kan skjule den konkrete brug, selv når formuleringerne lyder korrekte. Rimelighed handler også om, hvorvidt brugen svarer til det, personen med rimelighed kan forvente ud fra kontakten med dig og den information, du har givet.
Hvornår må du bruge personoplysninger til et nyt formål?
Formålsbegrænsning kræver, at du indsamler personoplysninger til udtrykkeligt angivne og legitime formål. Senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Der er forskel på at have adgang til oplysninger og at have ret til at bruge dem. En oplysning bliver ikke frit anvendelig, fordi den allerede ligger i et system.
Et hverdagseksempel er en butik, der beder om en e-mailadresse for at sende en elektronisk kvittering. Føjer butikken bagefter adressen til en liste med reklamemails, ændrer brugen karakter. Formålet med kvitteringen giver ikke i sig selv adgang til markedsføring. Butikken skal også overholde markedsføringsreglernes krav.
Beskriv dine formål så præcist, at du kan skelne mellem den oprindelige opgave og en ny anvendelse. Formuleringer som »forretningsmæssige formål« siger sjældent nok om, hvor grænsen går. Når du overvejer en ny brug, indgår sammenhængen med det oprindelige formål og personens forventninger i vurderingen. Oplysningernes karakter og de mulige konsekvenser tæller også. Et nyt afsnit i privatlivspolitikken erstatter ikke vurderingen af, om den ændrede behandling er tilladt. Den vurdering skal du foretage, før du tager oplysningerne i brug til det nye formål.
Dataminimering og rigtighed kræver præcise oplysninger
Dataminimering handler ikke blot om at indsamle så lidt som muligt. Oplysningerne skal være tilstrækkelige og relevante, men begrænset til det nødvendige for formålet. For få oplysninger kan også spænde ben for opgaven. Det afgørende er, hvilke oplysninger du faktisk behøver, ikke hvor mange felter et system har plads til.
Gennemgå de obligatoriske felter i dine formularer, og bed om en konkret begrundelse for hvert enkelt. Et felt bør ikke være obligatorisk, alene fordi oplysningen måske bliver nyttig senere. Fritekstfelter kræver særlig opmærksomhed, fordi brugeren kan skrive personoplysninger, som du hverken har bedt om eller har brug for. Teksten ved feltet bør forklare, hvad brugeren skal skrive, og afgrænse, hvilke oplysninger der hører til.
Rigtighed er et særskilt princip. Oplysninger skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte. Urigtige oplysninger skal berigtiges eller slettes uden unødig forsinkelse. Behovet for ajourføring afhænger af brugen. En historisk registrering skal ikke nødvendigvis ændres, fordi forholdene senere ændrer sig. Bruger du derimod en oplysning til en aktuel afgørelse, kan en forældet registrering påvirke resultatet.
Sørg for, at rettelser når frem til de systemer, hvor du fortsat bruger oplysningen. Ellers kan den gamle værdi stadig indgå i behandlingen.
Hvor længe må du opbevare personoplysninger?
Opbevaringsbegrænsning betyder, at du som udgangspunkt ikke må bevare oplysninger i identificerbar form længere, end formålet kræver. GDPR fastsætter ikke én fælles slettefrist for alle oplysninger. Fristen afhænger af behandlingen, og andre regler kan kræve, at du bevarer bestemte oplysninger. Begrundelsen for en slettefrist skal derfor passe til den konkrete kategori af oplysninger.
Skeln mellem oplysninger, du fortsat har brug for til den oprindelige opgave, og oplysninger, du beholder på et andet lovligt grundlag. En afsluttet sag udløser ikke altid et krav om, at du sletter alt samme dag. Omvendt giver et muligt fremtidigt behov ikke automatisk grundlag for tidsubegrænset opbevaring. Fastlæg både fristens længde og den hændelse, der starter den, så du kan beregne, hvornår oplysningerne skal slettes.
Sletning skal også fungere uden for det primære system. Lokale kopier og eksporterede filer kan indeholde oplysninger, som du har slettet andre steder. Undersøg, hvordan dine slettefrister omfatter disse kopier. Sikkerhedskopier kræver særskilt håndtering, så slettede oplysninger ikke vender tilbage til den almindelige drift ved en gendannelse.
Anonymisering kan være et alternativ, når du fortsat har brug for materialet, men ikke behøver at kunne knytte det til personer. Det er ikke nok at fjerne navnet, hvis de resterende oplysninger stadig gør det muligt at identificere personen.
Integritet og fortrolighed handler om passende sikkerhed
Princippet om integritet og fortrolighed kræver passende sikkerhed omkring personoplysningerne. Du skal blandt andet beskytte dem mod ulovlig behandling og hændeligt tab eller beskadigelse. Sikkerhed handler dermed både om at holde uvedkommende ude og om at bevare oplysningernes tilgængelighed og pålidelighed. Et system kan have stram adgangskontrol og stadig være sårbart, hvis du ikke kan genskabe oplysningerne efter et nedbrud.
Tilpas sikkerheden til risikoen for de personer, oplysningerne vedrører. Oplysningernes følsomhed tæller, men det gør omfanget og følgerne af misbrug også. Virksomhedens størrelse eller antallet af brugerkonti er derfor ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vælge sikkerhedsforanstaltninger. En almindelig brugeradgang kan for eksempel give adgang til flere oplysninger, end arbejdsopgaven kræver.
Adgang bør følge arbejdsopgaverne. Gennemgå rettigheder, når opgaver skifter, og luk adgange, når behovet ophører. De tekniske indstillinger skal hænge sammen med medarbejdernes rutiner, også når arbejdet foregår uden for kontoret.
Behandler en ekstern leverandør oplysninger på dine vegne, skal du også forholde dig til leverandørens sikkerhedsforanstaltninger. En aftale beskriver forpligtelserne, men viser ikke, hvordan adgangen fungerer i praksis. Bed om dokumentation, der svarer til den konkrete behandling og dens risici, så du kan vurdere, hvordan leverandøren beskytter oplysningerne.
Ansvarlighed skal kunne ses i dine beslutninger
Ansvarlighed betyder, at du både skal overholde principperne og kunne påvise overholdelsen. Der er forskel på at sige, at du kun bruger oplysninger til bestemte formål, og at kunne vise, hvordan du afgrænser brugen. En privatlivspolitik beskriver behandlingen udadtil, men dokumenterer ikke de vurderinger og foranstaltninger, der ligger bag.
Gem begrundelserne, mens du træffer beslutningerne, for eksempel dit valg af slettefrist og din vurdering af, hvilke oplysninger en opgave kræver. Dokumentationen bør være præcis nok til, at en anden kan forstå beslutningen uden at spørge den medarbejder, der oprindeligt traf den. Længden er ikke afgørende. En kort begrundelse kan beskrive forbindelsen mellem formålet og de valgte oplysninger mere præcist end flere sider med standardsætninger.
En tilbagevendende kontrol har brug for en fast placering i arbejdet og en tydelig aftale om, hvem der udfører den. Når du ændrer et system, kan nye funktioner ændre både adgangen til oplysningerne og den måde, du bruger dem på. Dokumentationen kan dermed komme til at beskrive en behandling, som ikke længere svarer til praksis. Notér, hvem der har vurderet ændringen, og hvilket grundlag vurderingen bygger på. Aftal også, hvornår vurderingen skal tages op igen.
